Måske kender du det?
Du har det egentlig fint det meste af måneden, men i dagene før menstruationen ændrer noget sig.
Du bliver mere irritabel. Mere sårbar. Måske sover du dårligere, får hovedpine, cravings eller føler dig oppustet. Brysterne bliver ømme, energien falder, og ting, du normalt sagtens kan rumme, kan pludselig føles uoverskuelige.
Og så kommer menstruationen – og efter nogle dage føles det næsten, som om du bliver dig selv igen.
Det kan være et typisk mønster ved PMS – præmenstruelt syndrom.
PMS er ikke ét bestemt symptom. Det er netop mønstret gennem menstruationscyklussen, der er interessant.
Hvad er PMS?
PMS dækker over fysiske og psykiske symptomer, som vender tilbage i perioden efter ægløsning og frem mod menstruationen.
Denne del af cyklussen kaldes lutealfasen.
Symptomerne kan blandt andet være:
- humørsvingninger og irritabilitet
- nedtrykthed eller større følelsesmæssig sårbarhed
- uro
- hovedpine eller migræne
- ømme bryster
- oppustethed og væskeophobning
- cravings
- uren hud
- træthed
- søvnproblemer
- menstruations- eller lændesmerter
Nogle mærker næsten ingenting. Andre oplever, at symptomerne påvirker både arbejde, familieliv og relationer.
Det interessante er, at PMS ikke kun handler om, hvor meget østrogen eller progesteron man har. Det handler også om, hvordan kroppen reagerer på de hormonelle forandringer gennem cyklussen.
For at forstå PMS må vi først forstå ægløsningen
I første halvdel af menstruationscyklussen vokser en follikel i æggestokken, og produktionen af østrogen stiger.
Omkring midten af cyklussen udløses ægløsningen.
Når ægget er frigivet, bliver den tomme follikel omdannet til corpus luteum – det gule legeme.
Corpus luteum producerer progesteron.
Progesteron spiller derfor en central rolle i anden halvdel af cyklussen. Hvis der ikke har været ægløsning, dannes der heller ikke et normalt fungerende corpus luteum – og dermed heller ikke den samme progesteronproduktion.
Det er en vigtig pointe: Progesteron kommer i høj grad som resultat af ægløsningen.
Derfor kan det være relevant at se på selve ægløsningen, hvis en kvinde oplever udtalte præmenstruelle symptomer.
Progesteron påvirker også hjernen
Progesteron handler ikke kun om livmoderen og fertilitet.
I kroppen kan progesteron omdannes til blandt andet neurosteroidet allopregnanolon, som påvirker GABA-systemet i hjernen.
GABA er et af hjernens vigtigste hæmmende signalstoffer og er med til at dæmpe neuronal aktivitet.
Derfor kan progesteron og dets metabolitter være med til at understøtte oplevelsen af ro og søvn.
Hen mod menstruationen falder både østrogen og progesteron.
Hos nogle kvinder opleves dette hormonelle skifte tydeligt som blandt andet større følelsesmæssig reaktivitet, uro, søvnproblemer eller humørsvingninger.
Det er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at hormonerne er “forkerte”. Det kan også handle om kroppens følsomhed over for de normale hormonelle udsving.
Østrogen og serotonin spiller også en rolle
Østrogen påvirker blandt andet serotoninsystemet.
Serotonin har betydning for humør, følelsesmæssig regulering, appetit og søvn.
Når østrogen falder sidst i cyklussen, ændres serotonin-signalet derfor også. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor nogle oplever ændringer i humør og samtidig får større lyst til søde eller kulhydratrige fødevarer.
Cravings før menstruationen er derfor ikke nødvendigvis et spørgsmål om manglende viljestyrke. Der kan være fysiologi bag.
Hvorfor bliver PMS ofte tydeligere efter 35-årsalderen?
Mange kvinder fortæller, at de tidligere næsten ikke havde PMS, men pludselig begynder at mærke tydelige ændringer i 30’erne eller 40’erne.
En mulig forklaring er, at ægløsningerne gradvist kan blive mindre stabile, når ovariereserven falder.
Hvis en cyklus ikke indeholder en normal ægløsning, produceres der heller ikke samme mængde progesteron bagefter.
Derfor kan balancen mellem østrogen og progesteron ændre sig allerede flere år inden den sidste menstruation.
Det kan blandt andet opleves som mere PMS, ømme bryster, kraftigere blødninger, kortere eller mere uregelmæssige cyklusser og større følelsesmæssige udsving.
Stress kan forstærke symptomerne
Men kønshormonerne arbejder ikke isoleret.
Stress-systemet og kønshormonerne hænger tæt sammen.
Ved længerevarende belastning ændres reguleringen af blandt andet kortisol, søvn og blodsukker, og det kan påvirke både ægløsning og den hormonelle balance.
Derfor kan nogle opleve, at PMS bliver markant værre i perioder med:
- meget arbejde eller mentale krav
- dårlig søvn
- sygdom
- for lidt restitution
- stort kalorieunderskud eller meget hård træning
- ustabilt blodsukker
Det betyder ikke, at PMS “sidder i hovedet”.
Tværtimod illustrerer det, hvor tæt nervesystemet og hormonsystemet kommunikerer.
Og så er der blodsukkeret
Ustabilt blodsukker kan også påvirke det præmenstruelle symptombillede.
Når blodsukkeret falder, reagerer kroppen blandt andet ved at frigive stresshormoner for at få niveauet op igen.
Hvis man samtidig befinder sig i den del af cyklussen, hvor hormonernes beroligende påvirkning ændrer sig, kan symptomer som uro, irritabilitet, træthed og cravings opleves kraftigere.
Derfor kan regelmæssige måltider med protein, fibre, fedt og tilstrækkeligt med kulhydrat være en enkel, men relevant del af arbejdet med PMS.
Tarmen og histamin kan hos nogle være en del af billedet
Hos nogle kvinder ses også et tydeligt mønster med eksempelvis:
- hovedpine eller migræne
- hudreaktioner
- oppustethed
- hjertebanken
- uro
- søvnproblemer
omkring ægløsning eller før menstruationen.
Her kan histamin være en interessant brik.
Østrogen og histamin påvirker hinanden, mens progesteron blandt andet har en stabiliserende virkning på mastcellerne. Når progesteron falder inden menstruationen, kan nogle derfor opleve flere histaminrelaterede symptomer.
Det betyder ikke, at alle kvinder med PMS har histaminintolerance.
Men det understreger endnu en gang, at det samme symptom kan have forskellige bagvedliggende mekanismer hos forskellige kvinder.
PMS er derfor sjældent bare ét hormon
Når jeg ser på PMS ud fra en integrativ tilgang, er spørgsmålet derfor ikke kun:
“Har du for lidt progesteron?”
Jeg er mere interesseret i hele mønstret:
- Har du regelmæssig ægløsning?
- Hvordan ser din cyklus ud?
- Hvornår begynder symptomerne?
- Forsvinder de igen, når menstruationen kommer?
- Hvordan sover du?
- Hvordan er dit stressniveau?
- Hvordan fungerer dit stofskifte?
- Hvordan er dit blodsukker?
- Er der tegn på inflammation eller histaminproblematikker?
- Og får kroppen tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer?
Det er ofte først, når man ser på hele sammenhængen, at symptomerne begynder at give mening.
PMS eller PMDD?
Det er også vigtigt at skelne mellem PMS og den mere alvorlige tilstand PMDD – præmenstruel dysforisk lidelse.
Ved PMDD er især de psykiske symptomer langt mere udtalte og kan blandt andet omfatte svær nedtrykthed, angst, stærk irritabilitet eller følelsen af at miste kontrollen.
Et karakteristisk træk er stadig det cykliske mønster: symptomerne opstår efter ægløsning, topper før menstruationen og letter igen, når menstruationen kommer.
Ved alvorlige psykiske symptomer skal der altid søges lægelig hjælp.
Din cyklus kan give vigtig information
Det første skridt ved PMS behøver derfor ikke være avancerede hormontests.
Det kan være noget så enkelt som at begynde at følge sin cyklus.
Notér i et par måneder:
- Hvornår har du ægløsning?
- Hvornår begynder symptomerne?
- Hvilke symptomer kommer?
- Hvornår forsvinder de igen?
- Hvordan påvirkes søvn, humør, energi og appetit?
Når man ser det over flere cyklusser, kan der pludselig opstå et meget tydeligt mønster.
Og det er netop dét, jeg synes er så interessant ved menstruationscyklussen: Den er ikke bare noget, der kommer én gang om måneden. Den kan være et løbende fysiologisk signal om, hvordan kroppen har det.