Du er langt fra den eneste
Klokken er 03.12.
Du slår øjnene op. Måske falder du hurtigt i søvn igen. Måske ligger du vågen i en time med tankemylder. Eller måske sker det næsten hver eneste nat. Hvis du kan genkende det, er du langt fra alene. Mange oplever at vågne midt om natten, og især opvågninger mellem klokken 2 og 4 er meget almindelige.
Men hvorfor sker det?
Er der noget særligt ved klokken 03?
Mange har hørt, at opvågninger på bestemte tidspunkter skyldes, at et bestemt organ arbejder ekstra meget.Det bygger blandt andet på traditionel kinesisk medicin. Der findes dog ikke videnskabelig dokumentation for, at kroppen konsekvent vækker os på bestemte klokkeslæt på grund af et bestemt organ. Det betyder ikke, at oplevelsen ikke er reel. Men forklaringen er sandsynligvis mere kompleks.
Vi vågner faktisk alle flere gange hver nat
Det overrasker mange. En normal søvn består af flere søvncyklusser. Mellem cyklusserne er det helt normalt kortvarigt at være halvt vågen. De fleste registrerer det bare ikke. Problemet opstår først, når hjernen bliver helt vågen og har svært ved at falde til ro igen.
Når hjernen bliver for vågen
Hvis kroppen er belastet af stress eller har været i alarmberedskab gennem længere tid, kan hjernen blive mere følsom. Det betyder, at små forstyrrelser lettere vækker dig.
Det kan være:
-
- en lyd
-
- en bevægelse
-
- en temperaturændring
-
- et fald i blodsukker
-
- en drøm
-
- en tanke
Hos nogle bliver kroppen hurtigt rolig igen. Hos andre bliver nervesystemet aktiveret, og så begynder tankerne at køre.
Kortisol spiller en vigtig rolle
Kortisol kaldes ofte kroppens stresshormon. Men kortisol er også et helt normalt hormon, som hjælper os med at regulere energi og døgnrytme. Normalt er niveauet lavest midt om natten og begynder langsomt at stige nogle timer før, vi skal vågne.
Hos nogle mennesker kan denne regulering være påvirket. Langvarig stress, søvnmangel, sygdom eller andre belastninger kan ændre kroppens døgnrytme og gøre nervesystemet mere følsomt. Det betyder ikke nødvendigvis, at kortisol er “for højt”, men at reguleringen kan være ændret.
Tankemylder er ofte en konsekvens – ikke årsagen
Mange siger:
“Jeg kan ikke sove, fordi jeg tænker.”
Men ofte sker det modsatte. Du vågner først. Derefter begynder hjernen at lede efter en forklaring. Pludselig tænker du på:
-
- arbejdet
-
- børnene
-
- økonomien
-
- kalenderen
-
- alt det, du burde huske
Tankerne holder dig vågen, men de er ikke nødvendigvis årsagen til, at du vågnede.
Blodsukker kan også spille en rolle
Hos nogle mennesker kan store udsving i blodsukkeret påvirke nattesøvnen. Hvis blodsukkeret falder markant, frigiver kroppen blandt andet adrenalin og glukagon for at stabilisere niveauet. Det kan være nok til at vække hjernen. Det betyder ikke, at alle natlige opvågninger skyldes blodsukker. Men det er én af flere faktorer, som kan være relevante at undersøge.
Hormoner kan påvirke søvnen
Hormoner og søvn hænger tæt sammen. Det gælder blandt andet:
-
- østrogen
-
- progesteron
-
- kortisol
-
- melatonin
-
- stofskiftehormoner
Derfor oplever mange kvinder flere natlige opvågninger i forbindelse med overgangsalderen eller andre hormonelle forandringer.
Nervesystemet skal kunne give slip
For at sove godt skal kroppen føle sig tryg. Hvis nervesystemet gennem længere tid har været i alarmberedskab, kan det være svært. Man kan være fysisk udmattet. Men hjernen er stadig på arbejde. Derfor handler søvn ofte ikke kun om søvnen. Den handler om hele kroppens evne til at regulere sig.
Hvad kan du selv gøre?
Der findes desværre ingen universalløsning. Men mange oplever gavn af at arbejde med:
-
- en stabil døgnrytme
-
- dagslys om morgenen
-
- begrænset koffein sidst på dagen
-
- rolige aftenrutiner
-
- regelmæssige måltider
-
- stressreduktion
-
- fysisk aktivitet i dagtimerne
-
- et køligt og mørkt soveværelse
Hvis søvnproblemerne er vedvarende, eller hvis de ledsages af høj snorken, vejrtrækningspauser, markant træthed om dagen eller andre bekymrende symptomer, bør du tale med din læge.
Hvordan kan jeg hjælpe?
Når en klient fortæller, at vedkommende vågner klokken tre hver nat, er mit første spørgsmål ikke:
“Hvad spiste du i går?”
Jeg forsøger først at forstå det samlede billede. Vi ser blandt andet på:
-
- stress og belastninger
-
- søvnrytme
-
- energiniveau gennem dagen
-
- kost og blodsukker
-
- hormoner
-
- fordøjelse
-
- koffein
-
- næringsstoffer
-
- livsstil
-
- eventuelle blodprøver eller laboratorieanalyser
Hvis kroppen samtidig er præget af spændinger eller et vedvarende højt beredskab, kan kropsterapi/senetensbehandling være et relevant supplement. Behandlingen har til formål at mindske uhensigtsmæssige spændinger og understøtte kroppens mulighed for at finde ro og restitution. Målet er ikke kun, at du sover flere timer. Målet er at forstå, hvorfor din krop vækker dig – og arbejde med de mekanismer, der kan hjælpe den tilbage til en mere stabil søvn.
Husk
At vågne om natten er normalt.
At ligge vågen i lang tid hver eneste nat er det ikke nødvendigvis. Det vigtigste er derfor ikke, hvad klokken er. Det vigtigste er at forstå, hvorfor netop din krop har svært ved at sove videre.